Er du vores nye kollega?

Vi søger bartendere, afryddere og garderobepersonale til Blomsten & Bien. Kan du lide en social arbejdsplads, hvor både kollegaer og gæster er en del af den gode stemning? Så er det måske dig, vi leder efter.
 

Om jobbet:

Du bliver en del af et energisk team, hvor sammenhold, grin og god service er i centrum. Hos Blomsten & Bien handler det om at skabe en fed oplevelse for vores gæster – både i baren, garderoben og på gulvet.
Arbejdstiden ligger primært fredag og lørdag i nattetimerne, når vi har åbent.
  • Som bartender laver du gode drinks, holder baren klar og sørger for en fed stemning sammen med gæsterne.
  • I garderoben er du en af de første gæsterne møder, og din opgave er at tage godt imod dem og passe på deres ting.
  • Som afrydder sørger du for, at borde og gulve ser præsentable ud, og hjælper samtidig baren med bl.a. opfyldning.
Erfaring er ikke et krav – vi sørger for at lære dig det, du skal vide.
 

Vi tilbyder:

  • Et stærkt fællesskab og et socialt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads med god stemning og masser af energi
  • Mulighed for ansvar og udvikling
  • Personalefordele
Hos Blomsten & Bien er vi stolte af vores fællesskab – både bag baren og ude blandt gæsterne. Her handler det om gode oplevelser, musik man kan danse til og kollegaer, man glæder sig til at arbejde sammen med.
 
Vil du være en del af holdet?
Send din ansøgning til [email protected] – vi glæder os til at høre fra dig.
Der vil løbende blive kaldt ind til samtaler. 
 
Book bord
Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside, vise personligt tilpasset indhold og give dig en god oplevelse på nettet.